VIDEOER FRA J.DK
Kalender
NYT FRA HANNE DAHL

Bestil her nyhedsbrevet om mit fokus i EU-Parlamentet.

HANNES BLOG

Abonnér her på tanker om stort og småt fra min hverdag i EU.

Blog med Hanne Dahl
Ekstraordinært landsmøde den 5. september

Ekstraordinært landsmøde den 5. september

Skrevet den 25/06 2009

JuniBevægelsens landsledelse har den 20. juni på sit møde i Allingåbro besluttet at indkalde til ekstraordinært landsmøde lørdag den 5. september med dette ene punkt på dagsordenen: Nedlæggelse af JuniBevægelsen.
Landsledelsen konstaterer på sit møde, at JuniBevægelsen på lange strækninger har opnået store resultater. Vores hovedkrav om slankning og demokrati i EU er i dag anerkendt af alle partierne. Og i valgkampen var der nærmest enighed om disse krav, som JuniBevægelsen fra sin dannelse ellers var alene om at fremføre. En epoke er nu slut og ledelsen vil opfordre JuniBevægelsens medlemmer til at kæmpe videre for bevægelsens synspunkter i de øvrige sammenhænge, hvori de indgår.
Landsledelse kunne i øvrigt konstatere, at JuniBevægelsen kan afslutte med et regnskab tæt på balance.
JuniBevægelsens medlemmer er indkaldelse til det ekstraordinære landsmøde.



Download

.

Kommentar til indlæget:

Lissie Thording, Odense skriver:

Lissie Thording skriver:

Til JuniBevægelsens landsledelse.
Tak for indkaldelse til ekstraordinært landsmøde i JuniBevægelsen.
Det forekommer os imidlertid besynderligt, at der indkaldes med kun ét punkt på dagsordenen - og dette punkt fremstår oven i købet som blot en “nikken-ja-til” landsledelsens forhåndsbeslutning. Det må dog være et forslag, som landsmødets deltagere skal tage stilling til. (Der må foreligge et skriftligt forslag med dato på fra ledelsens flertal, så formalia er overholdt). Det er sandsynligt, at opløsning af JuniBevægelsen bliver dagens resultat, men af hensyn til medlemmernes demokratiske rettigheder - og til historiens dom over JuniBevægelsen - må det formelle være i orden, især når så vigtig en afgørelse skal træffes.
Derudover ønsker vi en debat om, hvorfor JuniBevægelsen i den grad har tabt terræn de seneste år, og en evaluering af selve valgkampen må også være oplagt, før vi kan diskutere forslag om opløsning. Her må alle synspunkter kunne fremføres, så ingen tager hjem med følelsen af en “vedtagelse”, der minder om Folketingets godkendelser af de love, der allerede er vedtaget i Bruxelles.
Bliver nedlæggelsen af JuniBevægelsen en realitet, må der være behov for en debat om, hvorledes den unionskritik, der altid har været det bærende i JuniBevægelsens arbejde, fremover kan komme til udtryk.
Derfor følgende ændringsforslag til landsledelsens udsendte dagsorden for JuniBevægelsens ekstraordinære landsmøde 5/9-o9.
    1.  Valg af dirigent og referent
    2.  Evaluering af JuniBevægelsens deroute og af valgkampen
    3.  Ledelsens forslag om opløsning af JuniBevægelsen
    4.  Hvad gør vi i øvrigt nu?
    5.  Eventuelt
d. 21. juni 09   Birgit Bröchner-Nielsen
              Mogens Bröchner-Nielsen
              Torben Thomsen
              Finn Teilmann  
              Niels I. Meyer
              Hanne Löfqvist
              Jens Kimby
              Aase Bak Nielsen
              Lissie Thording

Kommentar skrevet 07/24 2009


Allan Søgaard- Andersen, Fredericia skriver:

Allan Søgaard- Andersen skriver:

Kære venner i JuniBevægelsen

jeg har fulgt med fra sidelinien i JuniBevægelsens arbejde. Jeg har været ledelsesmedlem i årene fra 2001-2005, men forlod ledelsen i 2005 og meldte mig ud senere på året. Ikke fordi jeg ikke har sympati for mange af de mennesker der er medlem og som arbejder hårdt for sagen. Jeg meldte mig ud, fordi det hele gik op i teknik. EU-parlamentet er en politisk kampplads hvor holdninger til daglige ting brydes.
Desværre formåede JuniBevægelsen efter valgnederlaget i 2004 ikke at komme videre. Jeg har selv ansvar for dette. Man satsede hårdt på en grundlæggende reform/afvikling af EU, hvilket efter min opfattelse er utopisk. EU er i lange træk som det er (selvfølgelig kan små forbedringer laves og de bliver lavet). Derfor er Folkebevægelsens strategi vanvid. At melde sig ud af en forening, som alle andrer europæiske lande søger imod (- Norge og Svejts) er gakgak. Men deres kampagne var god - det må jeg medgive.
JuniBevægelsen forsøgte en balancegang, hvor JuniBeægelsen ville reformere - men reformere så meget, under hensyn til den gruppe i JuniBevægelsen der ønsker afvikling, at JuniBevægelsen reelt havde en udmeldelsesdagsorden. Denne dagsorden har været gældende siden 2000-2001. Man har ikke turdet at tone rent ud, og have en mere nuanceret og positiv vinkling på EU-samarbejdet. I min optik skal vi have et EU ud over alle grænser - geografisk. Derefter må udviklingen og fokus gøre at demokratiseringsinitiativer forbedrer samarbejdet.
Jeg tror fejlen var den tværpolitiske dagsorden der kørte på to plan - højre-venstre og blive i EU - afvikle/udmelding af EU. Den første giver porblemer vedrørende kamppladsen EU er (men er mulig - hvis den anden ikke var der), den anden med troværdigheden overfor sig selv og vælgerne.
Jeg håber at JuniBevægelsen afvikler sig selv, og får den kredit, for arbejdet for åbenhed i EU-systemet, som den fortjener, samt rosen for at være med til at afvise euroen og nogle af traktaterne, da de var politisk forkerte, efter min opfattelse.

Venlig hilsen
Allan Søgaard-Andersen (tidligere Allan Andersen)

Kommentar skrevet 08/05 2009


Birthe og Poul Dahl, Århus skriver:

Birthe og Poul Dahl skriver:

Vi vil gerne give vores tilslutning til Lissie Thordings skrivelse til JuniBevægelsens landsledelse.

Venlig hilsen
Birthe og Poul Dahl

Kommentar skrevet 08/19 2009


Lise Buchardt, Åbyhøj skriver:

Lise Buchardt skriver:

Hvor er det ekstraordinære landsmøde henne, og hvorfor jeg har ikke fået nogen indkaldelse??

Kommentar skrevet 08/30 2009


Mike, skriver:

Mike skriver:

Vi vil gerne give vores tilslutning til Lissie Thordings skrivelse til JuniBevægelsens landsledelse.baby constipation

Kommentar skrevet 12/21 2009


Skriv din kommentar

Skriv kommentar

Skriv kommentar

Navn:
E-mail:
By:
Hjemmeside:

Skriv din kommentar:

Husk mine personlige oplysninger

Send mig en mail når andre skrive en kommentar

Please enter the word you see in the image below:


For at få profilbillede på din kommentar skal du oprette en bruger på gravatar.com og skrive din email.